Efter at have modtaget to anonyme henvendelser om forhold i Børne- og Familieservice rejste ombudsmanden en sag over for Haderslev Kommune. De anonyme henvendelser handlede for det første om omfanget af kommunens forebyggende indsatser over for børn, unge og familier efter servicelovens § 11, stk. 3. Der stod, at kommunens tre rådgivende teams i et stort antal tunge sager havde arbejdet med forebyggende indsatser i ”måneder og år” uden at iværksætte børnefaglige undersøgelser og udarbejde handleplaner. For det andet blev det oplyst, at der hos kommunens undersøgelsesteam var meget lang sagsbehandlingstid på børnefaglige undersøgelser efter servicelovens § 50.
Ombudsmanden redegjorde for servicelovens § 11, stk. 3, om forbyggende indsatser og § 52 om særlige foranstaltninger. § 11 er en egentlig forebyggelsesparagraf, hvis målgruppe er børn og unge med afgrænsede problemstillinger, mens målgruppen for § 52 er børn og unge med så komplekse problemstillinger, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse for at afdække behovet for særlige foranstaltninger.
På baggrund af oplysninger fra Haderslev Kommune kritiserede ombudsmanden, at kommunen havde anvendt forebyggende indsatser efter servicelovens § 11, stk. 3, over for børn og unge i en række tilfælde, hvor kommunen burde have truffet en afgørelse om at iværksætte foreløbig støtte efter servicelovens § 52, stk. 2, jf. stk. 3. Ombudsmanden foretog sig imidlertid ikke mere vedrørende spørgsmålet om den tidsmæssige udstrækning af de forebyggende indsatser efter oplysninger om organisatoriske ændringer i Haderslev Kommune.
Ombudsmanden udtalte desuden, at det efter hans opfattelse var meget kritisabelt, at sagsbehandlingstiden for børnefaglige undersøgelser i perioder i 2013-15 oversteg servicelovens frist på 4 måneder i mere end halvdelen af sagerne. Ombudsmanden bad derefter Haderslev Kommune om nærmere oplysninger om sagsbehandlingstiden for børnefaglige undersøgelser i 2016.
(Sag nr. 14/04768)