En mand overvejede at flytte til udlandet med sin ægtefælle. Han ejede nogle anparter i et anpartsselskab og ville gerne vide, hvor meget han skulle betale i skat af værdien af anparterne, hvis han flyttede. Derfor bad han SKAT om et bindende svar om værdien af anparterne. SKAT gav ham et bindende svar, og manden flyttede på baggrund af svaret til udlandet.
Senere samme år meddelte SKAT manden, at SKAT ikke længere anså sig for bundet af svaret. SKAT henviste til, at de forudsætninger, som SKAT havde lagt til grund for det bindende svar, havde ændret sig. Det var manden ikke enig i, og han klagede til Landsskatteretten, som imidlertid afviste at behandle klagen. Hverken SKAT eller Landsskatteretten mente, at SKATs brev om, at SKAT ikke længere anså sig for bundet af det bindende svar, var en afgørelse, som kunne påklages til Landsskatteretten. Myndighederne mente, at der alene var tale om en ”servicemeddelelse”.
Mandens advokat klagede til ombudsmanden, som udtalte, at der i den konkrete sag var tale om en afgørelse i skatteforvaltningslovens og forvaltningslovens forstand, som kunne indbringes for Landsskatteretten. Ombudsmanden udtrykte dog ikke sin opfattelse som en kritik af myndighederne. Ombudsmanden henstillede til Landsskatteretten at genoptage sagen, hvis klageren fortsat ønskede at få den prøvet ved Landsskatteretten.
(J.nr. 12/00219)